“I Forståelse med Proletariatets klassebevidste politiske og faglige Organisationer foranstalter de socialistiske Kvinder i alle Lande hvert Aar en Kvindedag, som i første Linie har Agitation for Kvindernes Valgret til Formaal. Fordringen maa belyses i sin Sammenhæng med hele Kvindespørgsmaalet, i Overensstemmelse med den socialistiske Opfattelse. Kvindedagen maa have international Karakter og forberedes omhyggeligt.”
Kvindernes internationale kampdag blev indstiftet med denne del af en resolution fra den 2. Internationale socialistiske Kvindekonference i 1910, hvor Folkets Hus på Jagtvej havde åbnet dørene for de omkring 130 delegerede fra 17 forskellige lande. Resolutionen var vedtaget under dagsordenens punkt 3: ”Midler og Veje for det praktiske Arbejde til Erobring af den almindelige Valgret.”
Selve datoen – den 8. marts – blev først fastsat som fælles demonstrationsdag i 1921 på Kommunistisk Internationales 3. kongres i Moskva. Indtil da år var dagen blevet fejret på forskellige datoer.
Med FN’s kvindeår i 1975 blev dagen anerkendt som international kvindedag.
Festdagen har altid ligget åben for fortolkninger, og ved 70-års jubilæet i 1980 havde over 20 kvindegrupper, faglige og politiske organisationer denne lørdag sat er stort skib i søen i København. Programmet indkaldte til demonstration om eftermiddagen og fest om aftenen med taler, teater og bal.
Plakaten bar et portræt af den tyske socialist Clara Zetkin, der i egenskab af 1910-konferencens præsident bragte forslaget om kvindedagen op.
Clara Zetkin var en markant skikkelse i den internationale socialistiske kvindebevægelse fra 1900-tallets begyndelse. Hun blev udnævnt til sekretær for den ”Socialistiske Kvindeintenationale”, var redaktør af tidsskriftet die ”Gleichheit”, senere leder af Kommunistisk Internationales kvindesekretariat og hendes kamp fik stor betydning for arbejderkvinder overalt.
I dag bliver hun mindet hvert år i forbindelse med den 8. marts.
Dorte Ellesøe Hansen
(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet og ABA)