Tidsskriftet Arbejderhistorie

Forord

Dette nummer af Arbejderhistorie lægger ud med to højaktuelle artikler. For mens pandemien stadig raser, raser også debatten om hjemtagelse af danske børn i syriske lejre. Spørgsmål om anbringelse af børn udenfor hjemmet og såkaldte ‘fremmedkrigere’ er dog langt fra nye. Cecilie Bjerre undersøger anbringelse i børneforsorgen i det 20. århundrede og kommer frem til at disse i høj grad var baseret på skønsprincipper og den enkelte sagsforvalter.

Adam Stoltenberg undersøger, hvordan man sidst i 1930’erne behandlede hjemvendte danske statsborgere, som havde deltaget i den spanske borgerkrig. Til trods for internationale forpligtelser og umiddelbart strengt indstillede myndigheder, viste det sig, at man helt i den politiske top så med forholdsvis milde øjne på denne forbrydelse.

Dernæst introducerer vi et minitema om arbejderlitteratur. Magnus Nilsson og Nicklas Freiesleben Lund giver i deres artikler et overblik over forskellige tendenser i udviklingen i arbejderlitteraturen i henholdsvis Sverige og Danmark inden for de seneste årtier. Dennis Gade Kofod bidrager med et essay om, hvad litteraturen og skrivningen har betydet og betyder for ham, når han som barn af arbejdere skriver, hvad der ifølge ham selv – med en tilsnigelse eller to – kan betegnes som arbejderlitteratur, selv om det ikke er litteratur, der i noget større omfang bliver læst af arbejderklassen.

God læsning!
Redaktionen