Selskabet for
Arbejderhistorie

Mordet på arbejderpressen

Array
(
)

Den 5. april 2001 blev der begået et mord på Kalvebod Brygge i København. Ofret var næsten 130 år og hed Aktuelt. En række ledere i fagbevægelsen havde besluttet, at det gamle blad ikke skulle leve mere. Den officielle forklaring var dårlig økonomi.
Dermed var det også slut med arbejderbevægelsens aviser, der siden 1871 havde været væsentlige aktører i arbejderklassens kamp for lighed. Social-Demokraten var i en periode Nordens største avis.
Fra Nordens største avis til lukning. Hvordan kunne det gå så galt. Dette forsøger jeg at give svaret på i bøgerne ”Mordet på Kalvebod Brygge” og Selvmordet på Banegårdspladsen”. Og dette vil også være temaet i mit oplæg på SFAH’s sommerhøjskole.