Normalt kredses der mest om forholdene på universiteterne i perioden 1968-1971, når man taler om ungdomsoprøret i Danmark. Dermed overser man, at 1960’ernes og 1970’ernes opbrud blandt unge var langt bredere, men også omfattede skoleelever, gymnasieelever og ikke mindst den faglige ungdom i form af lærlingene.
Fra 1966 og frem oplevede man således et regulært lærlingeoprør i fagbevægelsen. Faglig Ungdom og Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation (LLO var frem til midten af 1980’erne en drivende kraft for højere lærlingelønninger, flere boliger til unge og bedre uddannelsesforhold. Især kendt var lærlingebevægelsens symbol “Røde Wilfred”, der blev opfundet til LLO’s aktionsuge i 1973. Trods modstand fra LO, HK og Metal blev LLO dannet i 1971, og der var konstant modsætninger mellem lærlingebevægelsen og LO. Det blev yderligere forstærket af, at Danmarks Kommunistiske Ungdom blev den dominerende fløj i LLO og Faglig Ungdom-organisationerne. I 1976 afbrød LO samarbejdet med LLO. Det blev til en bitter konflikt, der var ødelæggende for store dele af fagbevægelsens ungdomsarbejde.
Selskabet for
Arbejderhistorie
