Fredag d. 10. november forsvarer samlingschef på Arbejdermuseet & ABA Margit Bech Vilstrup Ph.d.-afhandlingen ”Kampen om arbejderne – arbejderbegrebets politiske historie 1750-2017”.
Forsvaret er kulminationen på tre års forskning i arbejderbegrebets udvikling – fra det bliver et politisk begreb i slutningen af 1700-tallet og frem til i dag.
Afhandlingen undersøger, hvordan ”Arbejderen” igennem de sidste 250 år er blevet brugt som et slagord i politiske kampe for at indfange nye vælgergrupper og sætte dagsordenen i debatten omkring arbejdsmarkedets og velfærdsstatens udvikling.
Forsvaret er åbent for alle, og det afholdes d. 10. november kl. 13.15 på Syddansk Universitet, Odense, lokale U91.