Selskabet for
Arbejderhistorie

Læsekreds: Jens Jensen og fagbevægelsens første historieOnsdag 6. november 2019

Array
(
)

Jens Jensen, som var en af hovedmændene bag etableringen af De samvirkende fagforeninger (senere LO/nu Fagbevægelsens Hovedorganisation), har været en overset faglig og politisk figur i arbejderhistorien. Og det skønt han både var en grundsten i det faglige arbejde i København, politiker på rådhuset og i Folketinget.

Historiker Søren Federspiel har skrevet en biografi om Jens Jensen, og med udgangspunkt i den tilbyder SFAH og Arbejdermuseet til november en læsekreds, som ikke bare ser på mandens historie, men også på den faglige organiserings historie.

Der kommer mere om det nærmere indhold, men reserver gerne allerede nu følgende onsdage i november kl. 17 – 19 på Arbejdermuseet: Den 6., den 13. og den 20. november.

Send en mail til: sfah@sfah.dk eller mko@arbejdermuseet.dk om tilmelding. Der kan være max. 15 deltagere. Der er et kaffe/kage-gebyr på 120 kr. for de tre kursusgange. Gebyret betales direkte, når kurset begynder.