Bevægelsen af arbejderfotografer udviklede sig i Tyskland (1926-1933). Den så sin opgave i at bryde igennem med oplysninger om arbejdernes forhold. Den ville bidrage imod fascismen og for socialisme. Derfor måtte arbejdere blive fotografer. De var de eneste, der kendte de forhold, fordi de selv levede under, med og mod dem.
Mange “almindelige” arbejdere blev fotografer og indgik i bevægelsen mange steder i Tyskland, ligesom den bredte sig til mange europæiske lande, til Latinamerika og til USA. Men Hitlers magtovertagelse i 1933 blev bevægelsens endeligt. Mange endte i fængsel, eller led døden i kz-lejre.
Indleder: Kirsten Folke Harrits, mundtlig historiker, fotograf og forfatter
Se videoforedraget fra Arbejderhistoriefestival 30. oktober 2022: