Selskabet for
Arbejderhistorie

Tidsskriftet Arbejderhistorie · Redaktion

Du kan til enhver tid bestille tidligere numre af Arbejderhistorie, så længe lager haves. Skriv til sfah@sfah.dk, pris 150 kr. Undtagen det nyeste nr. 200 kr.

Find artikler via titel eller forfatter i tidskriftets artikler. Afgræns eventuelt til udvalgte år.

Tidsskriftet: årgange, numre

2024: Nr. 1 2023: Nr. 1 Nr. 2 2022: Nr.1 Nr. 2 2021: Nr. 1 Nr. 2 2020: Nr. 1 Nr. 2 2019: Nr. 1 Nr. 2 2018: Nr. 1 Nr. 2 2017: Nr. 1 Nr. 2 2016: Nr. 1 Nr 2 2015: Nr. 1 Nr. 2 2014: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 2013: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 2012: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 2011: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 2010: Nr. 2 Nr. 3 2009: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 2008: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 2007: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 2006: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 4 2005: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 4 2004: Nr. 4 Nr. 1 Nr. 2 2003: Nr. 1 Nr. 3 2002: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 2001: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 2000: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 1999: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 1998: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 1997: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 1996: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 1995: Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4

Seneste nummer af tidsskriftet

seneste forside

Redaktion

		

Bent Gravesen

Jeg er historiker. Har tidligere arbejdet på Aalborg Universitets Center, Aarhus Universitet og været ansat i fagbevægelsen gennem en årrække. Er i dag ansat som arbejdsmarkedspolitisk sekretær i SF, bl.a. med ansvar for at koordinere SF´s faglige arbejde. Forfatter til en række bøger om bl.a. Fagoppositionens Sammenslutning, Socialdemokratiet, velfærdsstatens krise, polsk arbejderbevægelse og teknologikritik. Politisk organiseret i VS og revolutionære smågrupper frem til slutningen af 1980-erne. Herefter aktiv i Socialistisk Folkeparti.

Astrid Elkjær Sørensen

Postdoc., ph.d. ved DPU København (Arhus universitet) Område: Den moderne feminisme og ligestilling i Skandinavien.

Iben Bjørnsson

Ph.d., museumsinspektør og koldkrigshistoriker, Koldkrigsmuseum Stevnsfort Ph.D. fra Københavns Universitet i 2012 og vinder af Arbejderhistorieprisen 2008 Forfatter til bogen 'Arbejderbevægelsens Informations-Central - Socialdemokratiets kamp mod kommunisme 1944-73'

Nina Trige Andersen

Jeg er uddannet historiker og journalist fra RUC, og har siddet i redaktionen for Arbejderhistorie siden 2014. Sidder i styregruppen for Nordic Labour History Network, i forskningsrådene for Arbetarrörelsens Arkiv och Bibliotek og Centrum för Arbetarhistoria, og er medstifter af arbejdsgruppen Precarious Labour under European Labour History Network. Beskæftiger mig med arbejderhistorie, kvindehistorie og migrationshistorie og er bl.a. forfatter til bøgerne 'Papirnussere, skrankepaver og blanketfinker. 100 års kamp om organisering og faglig identitet på velfærdsstatens kontorer', Gads Forlag, maj 2023, og 'Labor Pioneers. Economy, Labor, and Migration in Filipino-Danish Relations 1950-2015', Ateneo de Manila University Press, 2019. Se mere på min hjemmeside her.

Josef Batikha

I mit samtids- og mediehistoriske ph.d.-projekt udforsker jeg skiftende amerikanske regeringers public diplomacy i Danmark under Den Kolde Krig, med et hovedfokus på de bestræbelser, som The United States Information Service (USIS) rettede mod Danmarks Radio (DR) fra 1945-75. Projektet er multiarkivalsk ved at gøre brug af adgangen til nyfrigivet, hidtil uudnyttet arkivmateriale fra nationale, danske arkiver, herunder auditivt kildemateriale fra DR’s egne lydarkiver og internationale, amerikanske regerings- og NATO-arkiver.

Rikke Lie Halberg

Jeg er Ph.D.-studerende i historie ved Lunds universitet, hvor jeg forsker i erindringskulturer forbundet med arbejderoprøret Fireburn, som fandt sted på St. Croix i 1878. Jeg har været med i redaktionen for Arbejderhistorie siden 2023. Jeg er koordinator for Øresundsnätverket för kønshistorisk forskning og er fagansvarlig for emnerne "Dansk kolonihistorie" samt "Tidlig dansk ligestillingshistorie" på Lex.dk. Jeg beskæftiger mig primært med kolonihistorie, arbejderhistorie og kvindehistorie - både hver for sig og i krydsfeltet mellem de tre.

Jytte Nielsen

Jeg er ansat som informationsspecialist i kønsforskning på Det Kgl. Bibliotek. Før det var jeg i mange år ansat på KVINFO som leder af KVINFOs bibliotek. Mine hovedinteresser er dansk kvinde- og kønshistorie med et særligt fokus på den danske kvindebevægelseshistorie. Jeg har bl.a. digitaliseret og formidlet de første kvindepolitiske tidsskrifter i Danmark, arrangeret udstillinger om Rødstrømpebevægelsen og den danske abortlovgivningshistorie, skrevet artikler om stemmeretskampen, ligestillingspolitik, Dansk Kvindesamfunds samarbejde med arbejderkvinderne i slutningen af 1800-tallet mv. Pt. formidler jeg ny viden om køn og kønshistorie på instagramprofilen

Jesper Vestermark Køber

Jeg er ph.d. i historie og studielektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Min forskning og undervisning omhandler dansk demokratihistorie, neoliberalisme og bibliotekshistorie. Jeg har skrevet bøgerne Det lille systemskifte (Aarhus Universitetsforlag, 2022), Det nære demokrati: Kampen om 1970’ernes Danmark (Syddansk Universitetsforlag, 2024) og været med til at redigere antologien Citizen Categories in the Danish Welfare State (Syddansk Universitetsforlag, 2021).

Martin Andersen

Jeg er uddannet historiker fra Københavns Universitet i 2021, hvor jeg skrev specialet: ”'Kvinder er Kvinder nærmest': Dansk Kvindesamfunds fremstilling af arbejderkvinderne; 1885-1910". Det blev omskrevet til artiklen: ‘Kønnet solidariet: Dansk Kvindesamfunds fremstilling arbejderkvinderne, 1885-1910’ udgivet i Arbejderhistorie, nr. 2, 2022. Til daglig arbejder jeg på Rigsarkivet som specialist med områderne anbragte børn samt politi- og domssager. Arbejdet består i at foretage arkivundersøgelser, det kan give borgerne de oplysninger, de efterspørger. Foruden arbejderhistorie er jeg interesseret i Grønlands historie med særligt fokus på de koloniale forbindelser til Danmark.

Rasmus Ravnholdt Johnsen

Jeg er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet med specialisering indenfor arbejderhistorie. Jeg har især studeret forholdet mellem partipolitik og fagforeningsarbejde med fokus på Socialistisk Folkeparti i perioden fra omkring 1960-1980. Jeg er ansat som bibliotekar på Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, hvor jeg arbejder med at indsamle, bevare, tilgængeliggøre og formidle arbejderhistorien i bred forstand.