Tidsskriftet Arbejderhistorie

Forord

Denne udgave af Arbejderhistorie indeholder fire artikler og to essays samt dokumentation, nekrolog og anmeldelser.
De fire artikler spænder bredt over arbejderhistoriens felt.
Astrid Elkjær Sørensen skriver om reformen af pædagoguddannelsen i 1990’erne og undersøger, hvordan New Public Management påvirkede udformningen af uddannelsen.
Henning Bro analyserer begrebet “ligestillede” i forbindelse med hovedstadens lønarbejderklasse i første halvdel af det 20. århundrede, det vil sige hvilke befolkningsgrupper, der i forhold til bl.a. indkomst, adgang til social sikring, læge- og sygehusbehandling, boligforhold og skolegang kunne siges at være ligestillet med arbejderklassen.
I tidsskriftets tredje artikel går Jacob Vrist Nielsen politiovervågningen af danske kommunister i besættelsesårene i sømmene. Det er et hidtil underbelyst område, og artiklen bidrager dermed med unik viden om dansk politi- og besættelseshistorie.
Endelig undersøger Kirstine Kunstmann Helle Virkners rolle som statsministerfrue – en funktion, der i Danmark, modsat i USA, ikke er formel. Men som artiklen viser, spillede Virkner en politisk rolle i sin egenskab af ægtefælle til statsminister Jens Otto Krag, både i udenrigspolitiske sammenhænge og ved at påvirke tidens syn på, hvad kvinder kunne tillade sig.

De to essays er skrevet af Görkem Akgöz og Jesper Vestermark Køber.
Akgöz analyserer Helle Stenums dokumentar om den danske flygtningepolitik og de fængselslignende vilkår i udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgaard.
Købers essay handler om den nye generation af socialdemokrater og hvilken form for socialdemokratisme, de står står for. Han analyserer udgivelser og
udmeldinger fra centrale socialdemokrater som Kaare Dybvad Bek, Mattias Tesfaye, Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard.

I vores sektion Dokumentation skriver Jytte Nielsen om Arbejderkvindernes Oplysningsforening i anledning af deres 100-års jubilæum. Foreningen
kæmpede for kvinders rettigheder som lønarbejdere og for deres reproduktive rettigheder.

Iben Bjørnsson har skrevet en nekrolog over sin gamle vejleder og professor i historie Poul Villaume, der gennem årtier har bidraget med sin enorme viden både til det arbejderhistoriske felt generelt og specifikt her i tidsskriftet og i SFAH.

Nummeret afsluttes med 16 anmeldelser af de nyeste værker om arbejderhistorie, der tematisk bevæger sig fra kernevåben, forsyningsinfrastruktur og
koldkrigspolitik over fascisme, antisemitisme, flygtningepolitik og dansk kolonialisme i Grønland til velfærdsuddannelser, havnearbejde, russisk poesi,
dobbeltagenter og personlige erindringer.

I kan også allerede glæde jer til Arbejderhistorie 2025/2, der er under udarbejdelse og udkommer i slutningen af året. Det bliver et temanummer om
de arbejderhistoriske arkivers udvikling og hvilke udfordringer og muligheder der ligger i at bevare, udvide, gentænke og anvende disse arkiver i dag og i fremtiden. Der vil være bidrag fra både Danmark, Norge, Sverige og Finland om bl.a. arbejderhistorisk formidling på Wikipedia, arbejdslivserindringer, indsamling af arbejderhistoriske materialer i en digital tidsalder, kilder til viden om “working poors” indkomststrategier, fagligt aktives arbejde med kilderne til deres fagforenings historie og meget andet.

Husk at du altid er velkommen til at kontakte redaktionen med forslag og input. Du kan nå os på redaktion@sfah.dk. Og hvis du læser noget her i Arbejderhistorie, som kunne have interesse for en kollega, ven eller familiemedlem, så vis dem endelig tidsskriftet.

Rigtig god læselyst.
Redaktionen