
Igen i år inviterer Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH) til et sommerkursus, hvor arbejderhistorien er i centrum med foredrag/debat og hvor emnerne bl.a. er Antifascisme i Mellemkrigstiden og Socialpolitik i 1990erne samt mange andre.
Ud over kursets foredragsrække tilbydes 2 andre spor samt en 1-dags workshop:
• PODCASTKURSUS – Radio Stjernen v/Lotte Printz og Christian Holtet
(lær at tilrettelægge, optage og redigere en podcast og få ideer til at en spændende udsendelse med fokus på arbejderhistorie)
• AKVAREL-, maler- og skulptørkursus – v/Billedkunstner og skulptør Ole Videbæk (få professionel inspiration til din kreative interesse)
• ‘GRAV HVOR DU STÅR‘ – en 1-dags workshop om søgning i historiske arkiver (vejledning i, hvordan du søger online i de arbejderhistoriske arkiver efter materiale om for eksempel din egen, din klubs, din partiforenings, din fagforenings historie)
Om onsdagen vil der være en dagsudflugt til Silkeborg med museumsbesøg samt en kortere vandretur, for de som ønsker det. Da Workshoppen i søgning i arkiver er programsat til onsdag, kan deltagerne her ikke deltage i udflugten samme dag.
Læs mere om pris, program og praktiske informationer på Facebook