Tidsskriftet Arbejderhistorie

Forord

Debatten om kvinders arbejdsforhold og ikke mindst kønsliggørelsen af arbejdskraften er i de seneste år igen blevet aktuel. Siden 2017 har #MeToo-bevægelsen i flere omgange rejst en omfattende offentlig debat om sexisme, krænkende adfærd og seksuelle overgreb i arbejdslivet. Ydermere skabte overenskomstforhandlingerne og den efterfølgende sygeplejerskestrejke sidste år fornyet opmærksomhed på den kønsbetingede skævridning af løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet som følge af bl.a. Tjenestemandsreformen fra 1969.

I dette nummer af Arbejderhistorie sætter vi med temaet “Køn på arbejde” fokus på køn og rettigheder i arbejdslivet ved at knytte nogle historiske perspektiver på kønnede og klassebestemte arbejdsrelationer.

Jakob Vrist Nielsen, ph.d. i overvågningshistorie, beskriver i sin artikel, “Telefoncentralen som et “Panaudikon?” den omfattende og hemmelige overvågning, som telefonselskaberne helt frem til 1973 udførte af telefoninstinderne på danske telefoncentraler. Artiklen giver en vigtig analyse af, hvordan kvindelige arbejdstagere historisk set har været hegnet ind og udsat for adfærdsregulerende overvågning på en måde, hvor også deres køn blev anvendt som et argument for denne kontrol.

I artiklen “Køn på værfter” undersøger museumsinspektør Amanda Josephine Lohmann Jakobsen, hvordan køn skabes og forhandles gennem sprog, alder, seksualitet, klassetilhørsforhold samt fagområde i arbejdererindringer. Gennem interviews med mandlige og kvindelige værtsarbejdere, der arbejdede på danske stålskibsværfter i årene fra 1960 til 1980, viser artiklen blandt andet, hvordan nutidens kønsdebatter bevirker, at arbejdslivet bliver erindret på en anden måde end tidligere, når det gælder køn og seksualitet.

Ved årsskiftet var det 100 år siden, at Tyendeloven blev ophævet med Medhjælperlovens ikrafttrædelse 1. januar 1922. Dermed var der sat punktum for den systematiske diskrimination af tjenestefolk, der igennem århundreder havde stillet dem dårligere end andre ansatte. Ved samme anledning forsvandt også den forhadte skudsmålsbog, der var blevet symbolet på husbondens patriarkalske magt over tyendet. I anledning af jubilæet bringer vi en tidslinje af museumsinspektør Rikke Lie Halberg.

Uden for temaet bringer vi derudover en forskningsartikel, der berører et andet aktuelt emne, nemlig den danske venstrefløjs forhold til Rusland. Det drejer sig om Frida Julie Jessens og Lasse Kønigs undersøgelse af splittelsen mellem konservative og fornyere i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i slutningen af 1980’erne. Konflikten havde især rod i den politiske fornyelse i Sovjetunionen under Gorbatjovs ledelse og handlede blandt andet om demokratisyn og forholdet til kommunismens fortid. Den kom også til at påvirke DKP’s deltagelse i venstrefløjsalliancen Enhedslisten og kulminerede på den skæbnesvangre partikongres i 1990.

Endelig kan du i dette nummer af Arbejderhistorie læse et debatessay om internationale erfaringer med organisering af vidensarbejdere skrevet af Bjarke Friborg, der er konsulent i fagforbundet Prosa og formand for de privatansatte i Dansk Magisterforening. Og så tager arkivar Jesper Jørgensen pulsen på det forgangne års anskaffelser af udenlandsk forskningslitteratur på Arbejdermuseet og ABA, ligesom du som sædvanligt kan dykke ned i anmeldelsessektionen og finde inspiration til din arbejderhistoriske sommerferielæsning.

Rigtig god læselyst!
Redaktionen